Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agentsalæret er kolossalt: Dette vil det koste en PL-klub at købe Håland i 2022

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2020 Kl. 09:26
Mundo Deportivo skriver, at det kræver meget mere end bare frikøbsklausulen at signe Erling Håland i 2022.

Dortmund har afvist dens tilstedeværelse, men en lang række engelske og internationale medier bliver ved med at påstå, at Erling Håland har en frikøbsklausul på £64 millioner, som bliver aktiv i 2022.

Men er den reel, skal der stadigvæk mange flere penge på bordet, før en klub kan signe den til den tid 22-årige norske angriber. Håland er repræsenteret af den kontroversielle superagent Mino Raiola, og ifølge Mundo Deportivo vil en interesseret Premier League-klub også være nødsaget til at betale ham en sum på £18 millioner – 150 millioner kroner.

Læg dertil, at Hålands familie, heriblandt faderen Alf-Inge Håland, angiveligt også skal have en betaling på £9 millioner. Dermed ender omkostningerne for en eventuel transfer med at stige til omkring £91 millioner.

Du kan argumentere for, at det stadig er en skarp pris, hvis Håland fortsætter med at bombe mål ind efter behag, men der er alligevel en verden til forskel på £64 millioner og £91 millioner.

Manchester United, Manchester City og Liverpool skulle være de engelske klubber, som lige nu holder nøje øje med nordmandens udvikling.

 

Annonce