Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent Salah: To stjerner fik Alisson til Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.07.2018 Kl. 08:01
Havde det ikke været for Mohamed Salah og Roberto Firmino, er det ikke til at vide, om Alisson var skiftet til Liverpool.

Liverpool-fans er i den syvende himmel efter klubben sent torsdag aften kunne offentliggøre Alisson som ny Reds-keeper – og det ser ud til, at fansene nu har endnu en ting at takke Mo Salah og Roberto Firmino for.

For ligeså gode de to spillere er på banen, ligeså gode er de til at overtale potentielle signings til at skifte til Liverpool – hvilket også var tilfældet med Alisson.

– I går sendte Salah mig en besked, hvor han skrev: Hey, hvad venter du på? – Da forhandlingerne var tæt på at være færdige, skrev jeg: Slap af, jeg er på vej, udtalte Alisson til Liverpools officielle hjemmeside i forbindelse med signingen.

– Jeg er virkelig glad for at spille side om side med ham igen. Han er en stor spiller, men han er også en stor karakter og person – hvilket er det vigtigste.

Derudover nævnte Alisson også Roberto Firmino som en stor indflydelse på hans valg af netop Liverpool, ligesom Firminos kone også skulle have fortalt Alissons partner, at Liverpool var en fantastisk by at bo i.

– Jeg snakkede med Firmino, da forhandlingerne blev officielle, og han fortalte kun gode ting om klubben og byen, siger Alisson yderligere til Liverpools hjemmeside.

– Han er en spiller, som føler sig hjemme her. Han er elsket af fansene og spillerne, og jeg har kun positive ting at sige om ham. Han sagde, at hvis jeg skiftede hertil, ville jeg også blive meget glad.

Annonce