Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Hysaj ville gøre det godt i England

Af Mads Bye Marboe
18.11.2018 Kl. 10:00
Napolis Elseid Hysaj kunne gøre en god figur i engelsk fodbold, mener spillerens agent. Hysaj er senest blevet sat i forbindelse med Chelsea.

Maurizio Sarri missede angiveligt muligheden for at hente Elseid Hysaj med sig fra Napoli til Chelsea i sommer, men den albanske højreback rygtes fortsat til Stamford Bridge.

I sidste uge fortalte spillerens agent, Mario Giuffredi, at man forhandlede med Napoli om en ny kontrakt, men agentens seneste udtalelser tyder på, at rygterne har noget på sig.

– Hysaj bliver jagtet af Chelsea og andre klubber? Hvis I ser, at Ancelotti bruger (Kevin) Malcuit, og I føler, at Napoli kigger efter andre spillere, betyder det selvfølgelig, at der er henvendelser på ham, siger Giuffredi til Radio CRC og fortsætter:

– Hysaj er en spiller, som kan gøre det godt i engelsk fodbold, fordi han er fysisk stærk, og han bliver jagtet af mange store klubber.

Ifølge Giuffredi kan det dog blive dyrt for Chelsea eller andre Premier League-klubber, hvis de vil have fingrene i 24-årige Hysaj.

– Er han 50 millioner euro værd? Efter min mening er han 60 millioner euro værd. Jeg kan ikke sige, at Hysaj, som har spillet dårligt i to måneder, ikke har den samme værdi som de seneste 2-3 år.

Hysaj skiftede fra Empoli til Napoli tilbage i 2015.

 

Annonce