Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent Fernandes er i daglig kontakt med United-transfermål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.03.2021 Kl. 08:27
UOL skriver, at Bruno Fernandes fortsat er nære venner med Leeds-profilen Raphinha.

Manchester United har taget kontakt til Raphinhas agent for at forhøre sig om, hvad det vil kræve at bringe den 24-årige brasilianer fra Elland Road til Old Trafford denne sommer. Det skrev brasilianske UOL i weekenden.

Der er dog flere forlydender om, at Leeds nødigt vil sælge nogle af sine profiler til sommer, men skulle chancen byde sig, står Manchester United godt placeret – takket være blandt andre Bruno Fernandes.

Den portugisiske magnifico har et nært venskab med Raphinha fra deres fælles tid i Sporting Lissabon, og Fernandes er fortsat en af Leeds-profilens bedste venner. Duoen skulle derfor være i daglig kontakt, og Fernandes skulle have anbefalet Raphinha til United – og United til Raphinha, hvis man skal tro UOL.

I et interview med et fransk medie har Manchester United-stjernen tidligere fortalt, at han aldrig har haft bedre spillemæssig kemi med nogen end med Raphinha, som kom til Leeds fra Rennes for omkring £17 millioner sidste sommer. Den pris skulle nu være steget eksponentielt.

 

 

Annonce