Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Arsenal-emne er fristet af Serie A

Af Pelle Rigtrup
20.04.2019 Kl. 08:41
Nicolas Tagliaficos agent indikerer, at forsvarsspilleren kan fortsætte karrieren i Serie A.

Den argentinske venstreback Nicolas Tagliafico har været en vigtig mand for Ajax i denne sæson, men hollænderne får næppe glæde af forsvarsspillerens kvaliteter efter sommerpausen.

Tagliafico har således afvist at forlænge med klubben, da han gerne vil videre i karrieren, og på rygtebørsen er Arsenal blevet nævnt som bejler til argentineren.

Der har dog også været bud fra Serie A, og ifølge Tagliaficos agent, Ricardo Schlieper, er det noget, som frister venstrebacken: 

– Inter og italiensk fodbold er altid en attraktiv destination for argentinske spillere, udtaler han til FC Inter News. 

– Lad os ikke glemme, at vi er italienere, som taler spansk. Alting er meget velkendt. Det er som at være hjemme. 

Tidligere har Tagliafico dog også udtalt, at han er smigret af interessen fra Premier League, så et skifte til Arsenal eller en anden engelsk klub kan ikke helt udelukkes. 

Annonce