Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste engelsk klub i januar: Flere klubber vil have billig fransk angriber

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2020 Kl. 14:11
Der er flere engelske klubber ude efter en fransk angriber, der i januar afviste et skifte til England.

En nedrykning for Amiens betyder, at klubben med al sandsynlig må vinke farvel til Serhou Guirassy til sommer, og den kommende destination for den franske angriber kan meget vel være Premier League.

Forleden blev han sat i forbindelse med Arsenal af Daily Mail, og nu hævder præsidenten fra Amiens, at West Ham er blandt de engelske klubber, der vil have fingrene i den 24-årige skarpretter.

– Der er flere engelske klubber, der vil have ham. West Ham er helt tydelige på det punkt, siger Bernard Joannin blandt andet til Get French Football News.

Allerede i januar kunne Serhou Guirassy faktisk være kommet til engelsk fodbold, for Amiens havde forhandlet en aftale på plads med en unavngiven klub, men angriberen afviste selv at skifte på det tidspunkt.

– I januar blev vi enig med en engelsk klub, og så sagde Serhou Guirassy, som er en exceptionel karakter med gode værdier – han er fantastisk: ”Hør, præsident. Jeg vil blive i Amiens, da jeg vil hjælpe mine venner til at overleve i år,” lyder det fra Bernard Joannin.

Det lykkedes ikke for angriberen at få Amiens til at overleve i Ligue 1, selvom han scorede ni mål i 23 kampe.

Han blev købt for £5,4 millioner sidste sommer, og det kan tænkes, at Amiens vil få svært ved at presse prisen vejret efter klubbens nedrykning. 

Annonce