Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviser rygte om landshold: Villig til at blive for altid

Af Rasmus Leth
08.04.2022 Kl. 14:32
Manchester City-træneren afviser et rygte, hvor spanieren er blevet sat i forbindelse med et landstrænerjob.
Tidligere på ugen kom det frem, at Pep Guardiolas bror og agent, Pere, angiveligt er blevet kontaktet af det brasilianske fodboldforbund med henblik på en mulig stilling til den nuværende Manchester City-træner. 
 
Angiveligt vil fodboldforbundet gerne have, at Guardiola skal tage overtage roret fra den nuværende brasilianske landstræner, Tite, efter VM-slutrunden i Qatar. 
 
På dagens pressemøde, forud for weekendens kamp mod Liverpool, var Guardiola klar i mælet, da snakken faldt på rygterne. 
 
– Ikke i dag, kom nu. Jeg er under kontrakt her, jeg er så glad her. Jeg er villig til at blive her for altid, fortalte City-træneren
 
– Nu er ikke øjeblikket. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra.
 
Guardiola kom til City i sommeren 2016, og sammen med klubben har han vundet adskillige titler. 
 
Den 51-årige spanier er i øjeblikket på kontrakt hos de engelske mestre indtil sommeren 2023. 
 
 
 
Annonce