Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftalen er skrevet under: Antonio Conte lander nyt job

Af Emil Plovgaard
27.04.2024 Kl. 16:53

Antonio Conte er vendt tilbage til trænergerningen.

Sådan lyder meldingen fra det italienske medie RAI ifølge Calcio Napoli 24.

Den tidligere Chelsea- og Tottenham-manager har således skrevet under på en tre-årig kontrakt med den forgangne sæsons italienske mestre fra Napoli.

Det har været et kaos uden lige i den syditalienske klub i indeværende sæson.

Først blev Rudi Garcia fyret i efteråret, og allerede dengang ville Napoli gerne ansætte Conte.

Sådan blev det imidlertid ikke, for Walter Mazzarri overtog roret. Han varede dog kun i tre måneder, før han blev erstattet af Francesco Calzona, der, samtidig med rollen for Il Partenopei, også er landstræner for Slovakiet.

Calzona ventes dog ikke at være cheftræner for Napoli i den kommende sæson.

I stedet bliver det med al sandsynlighed 54-årige Conte, som kan se frem til en nettoløn på 48 millioner kroner om året.

Desuden vil klubben efter sigende forsøge at lande de spillere, Conte har udpeget.

Desuden vil klubens præsident, Aurelio de Laurentiis, der ellers har fingeren på pulsen i snart sagt alt, der foregår i Napoli, ikke blande sig i de fodboldmæssige anliggender fremover, som efterlades til Antonio Conte.

Det skal blive spændende at se, hvordan det ender.

Napoli har overhovedet ikke formået at forsvare Serie A-titlen i indeværende sæson. Klubben ligger nummer otte i tabellen med hele 13 point op til nummer fire.

LÆS OGSÅ: Se klippet: Salah raser mod Klopp

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce