Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Leeds henter back i Barca for 130 mio. kroner

Af Emil Eire Frerk Olsen
05.07.2021 Kl. 15:20
Leeds har som ventet landet en aftale med FC Barcelona omkring den spanske venstre back Junior Firpo.

Leeds har denne sommer en vigtig opgave i at anskaffe sig en dygtig venstre back, da man har besluttet sig for ikke at forlænge med nordmakedonske Ezgjan Alioski, der har forladt klubben på en fri transfer.

Træner Marcelo Bielsa vil dog snart ånde lettet op, da det ser ud til at lykkes den argentinske træner at lande en aftale med sin førsteprioritet.

Det drejer sig om FC Barcelonas spanske venstre dør Junior Firpo, som snart forventes at blive præsenteret på Elland Road.

Ifølge troværdige kilder, så som Fabrizio Romano og Nicolo Schira, er Leeds nu blevet enige med Barcelona om en pris på 15 millioner euro plus bonusser.

Romano tilføjer, at papirarbejdet mellem klubberne netop er underskrevet, mens Firpo snart vil gennemgå det obligatoriske lægetjek.

24 årige Firpo skiftede i 2019 fra Real Betis til Barca efter flere imponerende La Liga sæsoner, men spilleren formåede aldrig at overdrage formen til Camp Nou.

Annonce