Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Trænerfyring på vej i Premier League

Af Emil Plovgaard
10.04.2024 Kl. 17:17

Der er en trænerfyring på vej i Premier League.

Sådan lyder den dystre melding fra mediet Football Insider.

Det er de kommende ejere fra 777 Partners, der har planer om at fyre den nuværende Everton-manager Sean Dyche, lyder det.

Det amerikanske konsortium nåede egentlig frem til en aftale om et ejerskab i september sidste år, men Premier League har udskudt godkendelsen af overtagelsen som følge af bekymringer om anskaffelse af midlerne.

Kilder fortæller til mediet, at de potentielle købere af klubben ikke ønsker en brandslukker ved roret.

Et varemærke, der hænger tæt sammen med Dyche og de dyder, han repræsenterer.

Den tidligere Burnley-manager fulgte i kølvandet på Frank Lampard, og han kan være på vej mod overlevelse med klubben for anden sæson i træk.

Lige nu ligger Everton nummer 16 i Premier League med to point ned til nedrykningsstregen og syv runder tilbage af sæsonen på trods af at være blevet fratrukket syv point siden november.

Dyche har kontrakt med Everton frem til sommeren 2025.

Annonce