Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afrikas rigeste mand med vild påstand: Jeg køber Arsenal i 2021

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.01.2020 Kl. 13:50
Aliko Dangote har tidligere udtalt, at han ville købe Arsenal. Nu sætter han næsten en tidshorisont på det potentielle opkøb.

Nigerianske Aliko Dangote er Afrikas rigeste mand, for han er 74 milliarder kroner værd, og så er han kæmpe Arsenal-tilhænger.

Derfor han han tidligere raslet med sablen og varslet et opkøb af The Gunners, og nu gør han det igen. Faktisk går han så langt som at sige, at det kan ske allerede næste år, hvis han når at konstruere verdens største olieraffinaderi inden da.

– Arsenal er et hold, som jeg gerne vil købe en dag, men som jeg bliver ved med at sige, så har vi projekter værd $20 milliarder i søen lige nu, som jeg bliver nødt til at koncentrere mig om, siger Dangote til The David Rubenstein Show.

– Jeg skal være færdig med at bygge mit firma, og når det er sket, måske i 2021, kan vi købe Arsenal.

Det er måske godt nyt for mange Arsenal-fans.  Gennem årene har klubbens tilhængere sjældent være tilfredse med ejer Stan Kroenke, som er blevet beskyldt for at investere for få af sine egne penge i holdet.

Om Dangote bliver en anderledes ejer,  må tiden vise.  Han får det i hvert fald til at lyde som om, at han har alle intentioner om at byde engang i fremtiden.

– Jeg køber ikke Arsenal lige nu, men jeg køber Arsenal, så snart jeg er færdig med alle disse projekter, siger den afrikanske rigmand.

 

 

Annonce