Årets brasilianer: 8 Premier League-profiler blandt de nominerede
Samba Gold, også kendt som Samba d'Or, er siden 2008 blevet tildelt årets bedste brasilianske fodboldspiller, og sidste år løb Liverpools Roberto Firmino med hæderen.
I dag er der så blevet sat navn på de 30 nominerede til 2019-prisen, og Liverpool-angriberen har mulighed for at genvinde titlen.
Han er dog ikke den eneste Premier League-profil, der er i spil til titlen.
Også holdkammeraterne Alisson og Fabinho er blandt de nominerede, mens det samme gør sig gældende for Chelseas Willian, West Hams Felipe Anderson, Evertons Richarlison og Manchester City-duoen Ederson og Gabriel Jesus.
Af andre nominerede kan nævnes PSG's Neymar og Real Madrids Casemiro.
Vinderen findes ved en afstemning foretaget af internet-brugere, journalister og andre fodboldspillere.