Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

8,5 milliarder pund: Napoli-ejer klar med 'retfærdig' version af Super League

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.09.2021 Kl. 07:56
Napoli-ejeren Aurelio De Laurentiis ønsker at arbejde på en retfærdig version af Super League.

Leicester tager i morgen imod italienske Napoli i Europa League-gruppespillets første spillerunde, og i denne forbindelse lykkes avisen Daily Mail med at lande et interview med napolitanernes klub-præsident Aurelio de Laurentiis.

Her åbnede italieneren op omkring et nyt tiltag, der skal revolutionere international fodbold. Og han står endda klar med 8,5 milliarder pund, svarende til 75 milliarder kroner.

Aurelio De Laurentiis udtalte følgende:
 
– Systemet fungerer ikke mere. Champions League og Europa League genererer ikke tilstrækkelig indkomst for de deltagende klubber, indleder 'ADL'.
 
– For at være konkurrencedygtig har du brug for flere spillere i topklasse. Det betyder, at du skal bruge flere penge – og præmiepengene fra de europæiske konkurrencer tager ikke højde for det.
 
– Derfor er klubberne nødt til at tale med hinanden for at komme på en mere moderne og lukrativ turnering for alle involverede.
 
De Laurentiis åbner også op om sine planer om at skære i antallet af klubber i store europæiske ligaer:
 
– Vi er nødt til at reducere antallet af kampe ved at reducere størrelsen af Europas største ligaer. Vi opretter også en Europa League med et demokratisk adgangssystem baseret på, hvad hold opnår i deres hjemlige konkurrencer.
 
– Jeg har undersøgt et projekt, der er klar til at bringe 10 milliarder euro til international, men vi kræver medvilje og total uafhængighed, fastslår den målrettede filminstruktør.
 
Daily Mail citerer indirekte De Laurentiis for at understrege, at han ikke har tænkt sig at gøre Super League-arrangørerne 'kunsten' efter, men at han vil modarbejde en sådan tilgang til sporten med en ny måde at tænke international fodbold på.
Annonce