Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

6 år med Klopp: Her er tyskerens 7 bedste signings som Liverpool-manager

Af Jeppe Augustsen
09.10.2021 Kl. 21:47
Liverpool har lavet mange gode signings under Jürgen Klopp, og nedenfor giver jeg mine bud på de bedste signings i de seks år, han har stået i spidsen for The Reds.

I fredags var det præcis seks år siden, at Jürgen Klopp blev ansat som manager i Liverpool.

Siden da har det været et eventyrlig rejse for Liverpool-fans med tyskeren ved roret, og han har i den grad ført Liverpool til toppen af engelsk og europæisk fodbold.

I 2019 vandt de Champions League, og året efter blev det efter 30 års venten endelig en Premier League-triumf, hvor Jordan Henderson kunne løfte trofæet.

Gode indkøb har haft en stor betydning for klubbens succes, og i den anledning giver jeg mine syv bud på de bedste signings under Jürgen Klopp.

Nedenstående liste er lavet i vilkårlig rækkefølge:

Sadio Mané
Hentet i: Southampton
Pris: £34 millioner

I Southampton var han en stor profil, og i dag er han en spiller i verdensklasse, når han rammer dagen – og det har han gjort mange gange de seneste sæsoner.

Med en pris på £34 millioner har Liverpool fået fuld valuta for pengene og mere til. 

Joël Matip
Hentet i: Schalke 04
Pris: Fri transfer

Efter at have været en af de bedste midtstoppere i Bundesligaen i 2015/16-sæsonen kunne han erhverves på en fri transfer, og det udnyttede Liverpool.

Selv om midtstopperen har haft mange perioder med skader, så har han altid haft et højt top- og bundniveau. En fri transfer i højeste kaliber.

Mohamed Salah
Hentet i: AS Roma
Pris: ca. £45 millioner

Der kan slet ikke være nogen tvivl om, at egypteren har været et klassekøb og muligvis også det bedste i Klopp-æraen.

Han har udviklet sig til at være en af verdens bedste spillere og har slået adskillige rekorder i Liverpool.

Det bliver spændende at se, om han ender med at forlænge med The Reds, men uanset hvad er han en af de bedste spillere for Liverpool i Premier League-æraen.

Andy Robertson
Hentet i: Hull City
Pris: ca. £8 millioner

Der gik et stykke tid, før han fik spilletid efter sit skifte fra Hull, men det har vist sig at være det rette. 

Han gik fra at være en Premier League-nedrykker til at være en af verdens bedste på sin position på ganske få år, og det giver ham naturligvis en plads på denne liste over de bedste Liverpool-indkøb.

Virgil van Dijk
Hentet i: Southampton
Pris: ca. £75 millioner

Det var rigtigt mange penge at give for en Southampton-spiller, men Liverpool havde defensive problemer, og tiden har vist, at det har været det helt rigtige at sprænge banken for at hente hollænderen.

Siden skiftet har han været en sand leder og er blandt de bedste på sin position. En dyr herre, men han har været alle pengene værd. 

Alisson Becker
Hentet i: AS Roma
Pris: ca. £67 millioner

Ligesom med købet af Virgil van Dijk skulle Liverpool også løse deres problemer på målmandsposten, og det gjorde de med signingen af Alisson Becker.

Han var også en dyr herre, men han har også vist sig at være den helt rette for Klopp & Co. Han har reddet mange point i de seneste sæsoner.

Fabinho

Hentet i: AS Monaco
Pris: £39 millioner

Efter nogle år i det franske hentede Liverpool ham til Anfield for et stort beløb, og han har også vist sig at være alle pengene værd.

I dag anses han for at være en af de bedste defensive midtbanespillere, og det er han blevet gennem sin udvikling i Liverpool.

Annonce