Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

430 millioner kroner: Liverpool vil forgylde stjernespiller

Af Jeppe Augustsen
07.05.2021 Kl. 09:05
Liverpool vil efter sigende tilbyde Virgil van Dijk en ny kontrakt efter denne sæson.

Virgil van Dijk har været en savnet herre for Jürgen Klopp og resten af Liverpool, da han ikke har været i aktion siden alvorlige knæskade tilbage i oktober.

Nu er han i fuld gang med sin genoptræning og bliver muligvis klar til starten af næste sæson.

Til sommer har han to år tilbage af sin kontrakt, og derfor har Liverpool i sinde at få den hollandske midtstopper til at forlænge. Det skriver Football Insider.

I sin nuværende kontrakt tjener han angiveligt £125,000 om ugen i grundløn, hvorefter der kommer diverse bonusser.

Nu melder Football Insider, at Merseyside-klubben vil indlede dialog med Virgil van Dijk, når sæsonen er færdigspillet, hvor de vil tilbyde ham en ny kontrakt med en ugeløn på mere end £200,000. 

Med konktraktlængden vil konktrakten indebringe hollænderen over £50 millioner de kommende år, skriver mediet. Det svarer til 430 mllioner kroner.

En kontraktforlængelse vil betyde, at den 29-årige midtstopper formentlig vil tilbringe resten af sin karriere på Anfield.

Annonce