Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

4000 kampe i træk: Manchester United når vild milepæl mod Everton

Af Morten Bruun Jørgensen
15.12.2019 Kl. 08:10
Manchester United har gang i en helt vild stime, som når en milepæl mod Everton senere i dag.

Stimen startede helt tilbage før 2. verdenskrig.

I 1937 havde Manchester United en spiller i førsteholdstruppen eller kamptruppen, der var kommet op gennem eget akademi, og det har klubben sidenhen formået at have i 3.999 kampe i træk.

Når Old Trafford byder indenfor til Premier League-kampen mellem Manchester United og Everton senere i dag vil det således være kamp nummer 4.000 i træk, at De Røde Djævle har en spiller fra eget akademi på førsteholdet eller i kamptruppen.

Blandt de spillere, som er kommet op gennem akademiet og har fået en stor rolle på førsteholdet, er Ryan Giggs, Bobby Charlton og George Best.

Nu er det spillere som Paul Pogba, Marcus Rashford og Scott McTominay, der gør, at Manchester United kan fastholde stimen.

I denne sæson har 10 spillere fra klubbens akademi fået debut på førsteholdet.  

Annonce