Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

149 mål: Salah udpeger det bedste i Premier League

Af Jeppe Augustsen
06.12.2023 Kl. 17:44

Mohamed Salah nærmer sig en stor milepæl i Premier League.

Inden aftenens kamp mod Sheffield United står den egyptiske stjernespiller noteret for 149 mål i Premier League.

Flere af dem har været gode, men hvilket har været det bedste?

I et interview forklarer Mohamed Salah, at målet med højrebenet mod Manchester City er det bedste rent kvalitetsmæssigt.

– Det er det i forhold til kvalitet, men følelsen efter det første mål mod Watford – hvilket ikke var et særligt godt mål, men bare et jeg sparkede ind fra mållinjen – har jeg aldrig oplevet siden, siger han i interviewet.

– Det var en anden følelse (ved målet mod Manchester City, red.), men følelsen ved det første var anderledes med presset og forventningerne, siger egypteren.

Se et større interview med Mohamed Salah øverst i artiklen.

Et mål nummer 150 vil gøre Liverpool-spilleren til en af de ti mest scorende nogensinde i Premier Leagues historie.

Faktaboks

Top 10: De mest scorende PL-spillere

1. Alan Shearer – 260 mål

2. Harry Kane – 213 mål

3. Wayne Rooney – 208 mål

4. Andy Cole – 187 mål

5. Sergio Agüero – 184 mål

6. Frank Lampard – 177 mål

7. Thierry Henry – 175 mål

8. Robbie Fowler – 163 mål

9. Jermain Defoe – 162 mål

10. Michael Owen – 150 mål

Annonce