Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 fodboldpersonligheder vi har mistet i 2020

Af Morten Bruun Jørgensen
28.12.2020 Kl. 10:45
Her er en liste med ti store fodboldpersonligheder, der alle har haft en indflydelse på engelsk, som vi har mistet i 2020.

2020 er ved at rinde ud, og året har desværre budt på et farvel til en række tidligere fodboldspillere, der enten selv har spillet har i England eller haft en stor indflydelse på engelsk fodboldhistorie.

Diego Maradona (1960 – 2020)
En af verdens bedste fodboldspillere nogensinde sagde farvel efter et hjerteanfald i november, hvor han var 60 år. Han vandt næsten på egen hånd VM med Argentina i 1985, og han scorede blandt andet to mindeværdige mål mod England. Vil altid blive husket som en legende i Napoli og i fodboldverdenen.

Peter Whittingham (1984 – 2020)
Den tidligere Cardiff-spiller havde et forrygende spark med venstre fod. Han spillede mere end 400 kampe for Cardiff, og han var også på kontrakt i klubber som Aston Villa og Blackburn. Han døde på tragisk vis i marts, 35 år gammel, efter et fald, hvor han slog hovedet.

Jack Charlton (1935 – 2020)
Var med på holdet, da England vandt VM, og den tidligere Leeds-spiller var en af de mest populære skikkelser i engelsk fodbold. Han døde som 85-årig i juli.

Nobby Stiles (1942 – 2020)
Han var med til at vinde VM med England i 1966, hvorefter han dansede på taget af Wembley. To år senere vandt han European Cup med Manchester United. Han døjede i sine sidste år med en række helbredsproblemer, og han døde i oktober efter længere tids sygdom.

Norman Hunter (1943 – 2020)
Han var også med i Englands historiske VM-triumf. Han var en forsvarsspiller, der tacklede hårdt, og det gav ham tilnavnet ’Bites Yer Legs’. Spillede for Leeds i størstedelen af sin karriere. Han døde i april, hvor han var smittet af corona. Han blev 76 år.

Peter Bonetti (1941 – 2020)
Hele 729 kampe spillede ’The Cat’ for Chelsea i sin aktive karriere, hvor han også var en del af VM-holdet i 1966, selvom han ikke spillede. Han er en stor legende i Chelsea. Døde i april i en alder af 78 år.

Tony Dunne (1941 – 2020)
Var med til at vinde European Cup med Manchester United, hvor han kom til som 18-årig. Herefter blev det til mere end 500 førsteholdskampe for De Røde Djævle. Han døde som 78-årig i juni.

Alejandro Sabella (1954 – 2020)
Han huskes måske bedst for sin periode som landstræner for Argentina, som han stod i spidsen for ved VM i 2014. Gennem sin karrierede spillede han for både Sheffield United og Leeds. Han døde i en alder af 66 i december.

Papa Bouba Diop (1978 – 2020)
Den defensive midtbanespiller, der blev matchvinder i åbningskampen mod Frankrig ved VM i 2002, døde som 42-årig i november. Han optrådte for Fulham og Portsmouth i sin karriere.  

Gerard Houllier (1947 – 2020)
Han spillede selv fodbold, inden han blev en rigtig dygtig træner. Han førte blandt andet Liverpool til fem titler i 2001, og han vil altid blive husket i den engelske storklub. Døde i december 73 år gammel.

Ray Clemence (1948 – 2020)
Målmanden var i en lang periode aktiv for Tottenham, men det er særligt tiden hos Liverpool, han vil blive husket for. Her vandt han fem ligatitler og tre europæiske titler. Døde i november, og han blev 72 år.

Annonce