Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 anbefalinger til Premier League-manager på holdet.dk

Af Redaktionen
11.01.2022 Kl. 15:23
Vi kommer her med ti anbefalinger til spillere, du kan overveje at smide på dit Premier League-managerhold på holdet.dk.

Fredag aften starter en ny udgave af Premier League-manager på holdet.dk, og det er et af de spil, der plejer at være stor interesse i.

Vi har derfor brugt tid på at finde frem til nogle af de spillere, der vil være en god idé at få fingrene i fra spilstart.

Grundet den igangværende Africa Cup of Nations er der særlige hensyn at tage, og derfor er normalt attraktive spillere som Mohamed Salah, Sadio Mané og Edouard Mendy ikke relevante på nuværende tidspunkt.

Samtidig er det også vigtigt hele tiden at holde sig coronasituationen i de forskellige klubber for øje.

De billige

Diogo Dalot (2,5 mio) – Der tegner sig et billede af, at Ralf Rangnick ikke er overbevist om, at Aaron Wan-Bissaka skal være førstevalg på højre back, og Dalot spillede senest 90 minutter mod Aston Villa og gjorde det godt, selvom han spillede med et åbent sår på den ene ankel efter en tackling. En angrebsivrig back for et formodet tophold til 2,5 millioner er et godt valg, hvis det kniber med pengene.

Fernando Marcal (3,0 mio) – Kun Manchester City har indkasseret færre mål end Wolves. Marcal spiller som venstre wingback og kommer derfor en del med i offensiven. Muligheden for rent bur er god, og måske kan der snige sig en assist ind i ny eller næ.

Anthony Gordon (2,5 mio) – Den 20-årige englænder spiller hver gang for Everton, og senest fik han scoret to gange mod Brighton. Har en offensiv rolle som kantspiller, og selvom det ikke kører særlig godt for The Toffees, er Gordon et billigt og godt valg.

Alex Oxlade-Chamberlain (3,0 mio) – Han spiller efterhånden næsten hver gang for Liverpool, og for nylig fik han også scoret i en kamp mod Leicester. Han var ikke med i FA Cup-kampen mod Shrewsbury senest, og det kan meget vel betyde, at han er frisk og klar til de kommende kampe, hvor Liverpool må undvære flere profiler, der er til Africa Cup of Nations.

De sikre

Joao Cancelo (5,0 mio) – Manchester City har ligaens bedste defensiv, og Cancelo har spillet en forrygende sæson offensivt, hvor han er trukket ind i banen og har bidraget med mål og assists. Han er ikke billig, men han er garant for mange point.

James Maddison (5,0 mio) – Leicester-spilleren har virkelig fundet formen på det seneste, hvor han scoret en række mål for Brendan Rodgers’ mandskab, der også må forventes at kunne kravle lidt op i tabellen i resten af sæsonen. Han spiller hver gang, mens han også tager sig af dødbolde.

Bernardo Silva (7,0 mio) – Portugiseren har virkelig fundet målformen i denne sæson, hvor han har været en af ligaens absolut bedste spillere. Han er aktuelt noteret for syv scoringer, og der er god grund til at tro, at der er flere i vente. Han er nemlig blevet meget bedre til at komme med i feltet og indtage farlige positioner. Samtidig ser han heller ikke ud til at blive roteret.

De dyre

Diogo Jota (7,5 mio) – Med Sadio Mané og Mohamed Salah afsted til Africa Cup og Nations er rigtig meget af ansvaret lagt på skuldrene af portugiseren, som er en af de mest scorende i ligaen denne sæson. Han ligner en spiller, man også kan overveje at gøre til anfører.

Cristiano Ronaldo (9,0 mio) – Spillede ikke mandag aften grundet en mindre skade, men Ronaldo er som regel aldrig skadet, og selvom Manchester United ikke spiller godt, er han garant for mål. Han sparker formentlig straffespark, og det er også en stor bonus.

Harry Kane (8,0 mio) – Tottenham-stjernen startede sæsonen virkelig sløjt, men han er ved at komme i omdrejninger nu. Vi ved, at Kane er lig med scoringer, og han bør kunne blive en af de mest vækstende spillere i forårsspillet.

Du kan oprette dit hold LIGE HER og tilmelde dig PLBOLDs gruppespil HER

Annonce