Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Så meget tjener Mourinho hos Manchester United

Af Gustav Tornby
23.05.2016 Kl. 08:38
Daily Mail skriver, at José Mourinho kommer til at tjene hele £75 millioner for sin tid hos Manchester United.

Det forventes inden længe at blive bekræftet, at José Mourinho er næste manager hos Manchester United. I hvert fald har troværdige medier som BBC, The Guardian, Sky Sports og The Times alle været ude og melde, at portugiseren i denne uge bliver bekræftet som arvtageren for Louis van Gaal på Old Trafford. 

I dag mandag skriver Daily Mail, at Mourinho kommer til at tjene godt af sin tid på Old Trafford. 

Avisen skriver nemlig, at han i alt kommer til at tjene £75 millioner på tiden i Manchester. Aftalen bliver umiddelbart en femårig én af slagsen, og det giver dermed portugiseren £15 millioner årligt. 

Mourinho forventes at hive en række af spillere som Zlatan Ibrahimovic med til Old Trafford. 

Annonce