Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ombejlet Newcastle-profil vil blive

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2016 Kl. 12:36
Ayoze Perez har annonceret, at han påtænker at blive hos Newcastle trods nedrykningen til The Championship.

Store klubber som Tottenham, Manchester United og Barcelona har på rygteplan været ude efter Newcastles spanske angriber, Ayoze Perez. Hovedpersonen er dog ikke på jagt efter en ny klub. Han vil blive og kæmpe i Newcastle, som han vil føre op i Premier League igen.

Perez skrev under på en kontrakt, der holder i Newcastle frem til 2021, tidligere i år, men han kan stadig blive solgt, hvis der kommer et stort bud. Førsteprioriteten er dog at blive i Newcastle.

– Ja, selvfølgelig (vil jeg blive, red.). Jeg er en del af holdet, og jeg vil bakke byen og alle omkring den op. Jeg vil blive her og kæmpe for holdet og rykke op. Vi har brug for at alle står sammen som et hold, fortæller angriberen ifølge Chronicle Live.

Perez blev noteret for seks mål i 37 kampe i denne sæson, men det vil formentlig blive lidt lettere for ham at finde vej til nettet i den kommende sæson, hvor modstanderne har mindre kvalitet. 

Annonce