EKSKLUSIVT: Koke-agent nedtoner Chelsea-rygte
Koke har haft en fantastisk sæson hos Atletico, der har affødt rygter om interesse fra storklubber, hvor Barcelona og Chelsea har været nævnt som mulige destinationer for den 23-årige Atletico-spiller.
Men fans af Atletico har imidlertid ikke noget at bekymre sig om, forsikrer hans agent, Inaki Espizua.
– Koke er rigtig glad for at være hos Atletico, med hvem han har kontrakt til juni 2019, udtaler agenten til PLBOLD tirsdag aften.
Da vi spurgte ind til Chelsea-rygtet, der har floreret i den britiske presse, var agenten overrasket:
– Den interesse har jeg ikke hørt noget om. Hvis der er nogle, der er interesseret i Koke, skal de først snakke med Atletico, sluttede Espizua.
Koke har spillet hele 37 kampe for Atletico i alle turneringer i denne sæson, hvor han har scoret 4 mål, og lagt op til 15.