Rangnick: Jeg ville ønske, at flere udtalte sig som Ronaldo
Cristiano Ronaldo er ikke bleg for at sige sin mening på og uden for banen.
Tidligere har han stillet spørgsmål om, hvorvidt de yngre spillere i klubben kan modtage og forstå kritik. Her opfordrede Ronaldo de yngre spillere til at lytte mere til de ældre i truppen.
Nu reagerer Ralf Rangnick på udtalelserne, og hans kommentarer er positive. Han kan nemlig godt lide, at spillerne fortæller deres mening:
– Det handler om at være rollemodeller – ikke kun for de ældre, siger han og fortsætter:
– I sidste ende er det en holdsport, hvor de ældre og yngre spillere skal kunne sammen som et hold.
Rangnick er ikke bange for, at en direkte tone skaber splid – tværtimod:
– Vi har så mange talenfulde spillere, og det minder mig om hvad Cristiano (Ronaldo, red.) sagde: Vi skal arbejde hårdt og udvikle os som et hold, og hvis det er nødvendigt skal vi være direkte i vores tone, det hjælper meget – også i omklædningsrummet, fortæller den tyske træner.
– Hvis Cristiano, eller en anden spiller, vil være ligefremme i deres tone på banen eller i omklædningen, skal de være mere end velkomne til det.
Rangnick pointerer, at den ligefremme stil og direkte kommunikation vil fremme dynamikken mellem spillerne og stemningen i omklædningen:
– Vi har mange erfarne spillere, der er lidt ældre, som ikke blot kan være rollemodeller til træning, på banen og til kampe, men også skal være det i omklædningen, eller når vi overnatter på hoteller til udekampe. Det skal ske. I en forenet trup sker det automatisk, og jeg kan kun understrege, at de skal gøre det oftere, for det hjælper holdet.
Mange havde netop håbet på, at Ronaldos gensyn i klubben netop kunne give ham en influerende rolle i klubben – positivt set.