Annonce
Annonce
Annonce
Hård skæbne: Xhaka ventes nu at forlade Arsenal
The Times skriver, at den tidligere Arsenal-kaptajn ventes at forlade klubben til januar.
Efter at have vendt og drejet situationen i mere end en uge, valgte Unai Emery tirsdag morgen at flå anførerbindet af Granit Xhaka efter sammenstødet med klubbens egne tilhængere.
Samtidigt turde Arsenal-træneren ikke garantere schweizeren, at han nogensinde ville spille for klubben igen, og derfor ventes Xhaka nu at forlade klubben til januar.
Det skriver The Times.
Mediet erfarer, at den forhenværende Arsenal-kaptajn er såret over beslutningen og selv har indset, at han har brug for at spille fast, hvis han skal bibeholde sin plads på det schweiziske landshold forud for EM-slutrunden til sommer.
Det betyder, at et skifte i vintertransfervinduet er under opsejling, og The Times nævner Bundesligaen som den mest sandsynlige destination.
Annonce