Manchester United kigger på 'Den nye Figo'
Cristiano Ronaldo, Nani, Bruno Fernandes…Manchester United har haft mere end almindeligt gode erfaringer med at hente portugisere i Sporting, og nu er The Red Devils måske på vej på rov i Lissabon-klubben igen.
Ifølge Daily Mirror har United nemlig set sig lune på blot 16-årige Luis Gomes, der så sent som sidste uge skrev under på sin første professionelle kontrakt.
Sporting er berømte for deres fremragende ungdomsakademi, og Gomes kaldes i hjemlandet allerede for 'den nye Luis Figo'.
Avisen beretter videre, at Manchester United skulle have aftalt en option med Sporting, der giver dem ret til at købe Gomes, hvis andre interesserede klubber melder sig. Den har en pris på 115 millioner kroner.
Det purunge stortalent har endnu ikke spillet en professionel kamp i karrieren, men har efter sigende allerede afvist et skifte til Atlético Madrid denne sommer.
Alkass International Cup 2020:
35' GOAL!
Real Madrid 1 – 1 Sporting Club de Portugal
Scorer: Luis Gomes@realmadriden @lafabricacrm @sportingCP_en #AlkassIntlCup #YouthFootball pic.twitter.com/cDSSD090Kv— Alkass Digital (@alkassdigital) February 16, 2020