Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool skal af med millioner efter weekendens kamp

Af Emil Plovgaard
14.11.2022 Kl. 15:03
Liverpool skal nu betale millioner.

Darwin Núñez' præstation i lørdagens kamp mod Southampton skabte overskrifter.

Den uruguayanske offensivspiller har nu startet inde i 10 kampe for Anfield-mandskabet, og det betyder, at Liverpool skal af med millioner.

Således skriver den portugisiske avis Record, at Liverpool skal betale Benfica fem millioner euro svarende til 37 millioner kroner.

Liverpool har i forvejen betalt 75 millioner euro for Núñez, og skiftet er nu oppe på 80 millioner euro svarende til 595 millioner kroner.

Der er dog mulighed for, at prisen stiger yderligere, i og med, at en bonus på 10 millioner euro skal betales til Benfica, hvis eller når Núñez starter inde i sin kamp nummer 50 for Liverpool.

Derudover er der endnu en bonus på 10 millioner euro, som er relateret til antal scorede mål.

Dermed kan det samlede beløb altså løbe op i 100 millioner euro svarende til 743 millioner kroner.

 

Annonce