Transferguru: Skuffende lejesvends ophold hos Tottenham kan snart være slut
– Det er ikke gået som håbet.
Sådan sagde José Mourinho så sent som i sidste måned, da han blev spurgt til, hvad planerne for lejesvenden Gedson Fernandes var.
Mourinho, der har hentet sin landsmand ind på et lejeophold for denne sæson, har ikke været tilfreds med Fernandes' præstationer.
Derfor meldes den Benfica-ejede midtbanespiller da også på vej væk.
Transferguruen, den normalvist velinformerede journalist, Fabrizio Romano, der tjener sin hyre hos Sky Sports, skriver nemlig på sin Twitter-profil, at Serie A-klubben, Torino, har besluttet sig for at prøve lykken.
Og Tottenham selv? Ja, de skulle ikke have noget imod at ophæve kontrakten før tid. Den endelige beslutning tages i løbet af næste uge, skriver Romano endvidere.
Gedson Fernandes ankom til London-klubben i vinteren sidste år, men har siden da blot optrådt syv gange for førsteholdet.
Torino have opened talks to sign Gedson Fernandes on loan. Tottenham are ready to let him come back to Benfica and then join Torino on loan until the end of the season. Final decision next week. 🇵🇹 #THFC #transfers
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) January 22, 2021