Oliemilliarder lader vente på sig: Newcastle klar med sommerens første signing
Tilbage i april verserede rygterne om, at Newcastle ville hente det lokale bysbarn, Mark Gillespie, på en fri transfer denne sommer.
28-årige Gillespie står uden kontrakt, fordi han har ophævet med skotske Motherwell, som han skiftede til i 2018 fra League Two-klubben Walsall.
En mulig overtagelse af klubben og den hastigt udbrudte coronavirus satte dog imidlertid en stopper for skiftet, men nu skulle den være god nok, erfarer Sky Sports-reporter Keith Downie på Twitter.
Goalkeeper Mark Gillespie has agreed a three-year deal with boyhood club, Newcastle. He’s a free agent after leaving Motherwell. Gillespie will be a replacement for Rob Elliot and will compete with Martin Dubravka & Karl Darlow 🧤 #NUFC
— Keith Downie (@SkySports_Keith) June 27, 2020
Gillespie bliver en erstatning for Rob Elliot, der forlader Newcastle. Han skal konkurrere om posten med den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka og Karl Darlow.