Nu skal han beslutte sig: Chelsea-emne har to kontrakttilbud på bordet
Bliver det Barcelona eller Chelsea?
Ousmane Dembélé har lige nu to muligheder i forhold til, hvor han skal fortsætte sin fodboldkarriere.
Den franske avis L’Equipe skriver således, at kantspilleren skal beslutte sig mellem kontrakttilbud fra Barcelona og Chelsea, og det ventes, at han træffer en beslutning i løbet af denne uge.
Dembélé har fortsat to dage tilbage af sin kontrakt med Barcelona, der er i økonomiske vanskeligheder og derfor har tilbudt ham en noget dårligere løn end den, som han har fået i de seneste år.
Men alligevel overvejer den franske spiller meget kraftigt, hvorvidt han skal takke ja til udspillet fra Barcelona og blive i klubben, hvor han har spillet siden 2017.
På den anden hånd har han Chelsea, der gerne vil have ham til at styrke offensiven sammen med Raheem Sterling, og The Blues forsøger at lokke med muligheden for at arbejde sammen med Thomas Tuchel, som Dembélé også gjorde i Dortmund tidligt i sin karriere.
Det ventes, at vi er meget klogere på transfersagaen i løbet af nogle dage.