Ved Origi-salg: Liverpool havde formentlig købt denne spiller
Sommerens transfervindue blev et stille et af slagsen for Liverpools vedkommende.
Ibrahima Konaté blev Jürgen Klopps eneste store signing til førsteholdet.
Merseyside-klubben prioriterede i stedet at lave kontraktforlængelser med flere af holdets profiler – heriblandt Alisson, Virgil van Dijk og Fabinho.
De fik også solgt ud af de spillere, som ønskede mere spilletid og ikke indgik i Jürgen Klopps planer. Det gjaldt bl.a. Harry Wilson, Marko Grujic og Xherdan Shaqiri.
De var også klar til at sælge Divock Origi, men der var ikke den store interesse i den belgiske angriber.
Fabrizio Romano fortæller nu, at Liverpool havde gået efter Patson Daka, hvis de havde solgt Divock Origi tidligt i transfervinduet.
– Liverpool havde denne sommer en strategi om at sælge ud og måske købe nogle spillere. Hvis de havde solgt Shaqiri og Origi i juni, så havde de chancen for at købe Patson Daka, siger Fabrizio Romano i HereWeGo Podcast.
– De afgav aldrig et bud på ham, men de var interesseret i angriberen fra Salzburg. Så kollapsede det, fordi timingen ved salget af Shaqiri, som blev solgt i august til Lyon, mens Origi blev i klubben.
Patson Daka endte i stedet hos Leicester, der betalte i omegnen af £25 millioner for den zambianske angriber.