Everton har netop lejet angriber: Nu rygtes han til Fenerbache
Den norske angriber Joshua King lykkedes sidste sommer ikke med at komme væk fra Premier League-nedrykkeren Bournemouth.
Dog endte normanden med en lappeløsning i januar, hvor det lykkedes ham at blive udlånt til Everton.
Everton har til gengæld ikke set meget godt fra King i foråret, hvor angriberen endnu har sit første mål til gode efter otte Premier League-optrædener.
Derfor virker det også usandsynligt, at The Toffees vil forsøge at gøre atalen med King permanent, når sommerens transfervindue åbner.
Det er der – heldigvis for King – dog andre klubber, der gerne vil.
Det tyrkiske medie Fanatik erfarer, at Fenerbache er interesserede i at hente Everton-angriberen til sommer, hvor det tilføjes, at den tyrkiske storklub har tænkt sig at byde 10 millioner pund for den 29-årige spiller.
King har i alt lavet 48 mål i 169 Premier League-optrædener.