Keown kritiserer Mourinho efter Instagram-opslag: Han er barnlig
Arsenal-legenden Martin Keown langer ud efter José Mourinhos "barnlige" opførsel, efter portugiseren lagde et opslag op på Instagram efter Europa League-nederlaget til Antwerp torsdag.
Spurs præsterede ikke, og Mourinho valgte ikke at beskytte sine spillere. I stedet sørgede han for, at hele verden kunne se, hvor utilfreds han var med de.
– Dårlige præstationer fortjener dårlige resultater. Jeg håber, alle i denne bus er ligeså forargede, som jeg er. I morgen klokken 11.00 er der træning, skrev Mourinho, som du kan se herunder:
Sådan at kritisere sine spillere offentligt er ikke noget, Keown forstår meningen med.
– Jeg forstår ikke, hvorfor han skal gøre det offentligt. Gem kritikken til omklædningsrummet. Hold det i huset. Særligt fordi det bliver en smule barnligt, sagde Keown til BT Sport og uddybede:
– Det er lidt barnligt, ud fra hvad man hører; Spillerne skal holde deres mund lukket, men Mourinho kan åbenbart sige, hvad han vil, offentligt. Jeg synes ikke, det lyder som en sund tilgang.