Total ydmygelse: Her er Big Six-klubbernes værste nederlag i dette årti
Arsenal – Manchester United 8-2 Arsenal, 2011
Det var ikke bare en ydmygelse, men en total ydmygelse.
Wany Rooney scorede et hattrick, Ashley Young bankede to umulige langskud ind, inden Nanni, Welbeck og Ji-Sung Park begravede The Gunners helt og aldeles.
Arsenal sluttede dog på en tredjeplads den sæson, men hele 19 points efter Manchester United på andenpladsen.
Chelsea – Chelsea 2-4 Bradford, 2015
Nederlaget til League One-klubben Bradford står stadig som et af de største chok i FA Cuppens historie.
José Mourinho havde sat en forholdsvis stærk startopstilling med spillere som Cech, Cahill, Azpilicueta, Oscar, Salah og Drogba inde, og det gik planmæssigt de første 38 minutter.
The Blues kom foran med 2-0, men så leverede Bradford, der dengang lå 49 pladser under Chelsea i det engelske ligasystem, et sensationelt comeback og vandt 4-2.
Liverpool – Stoke 6-1 Liverpool, 2015
Steven Gerrard skulle afslutte karrieren som Liverpool-spiller med manér og slutte med en sejr. I stedet tabte han og The Reds med 6-1 til Stoke.
Gerrard scorede dog Liverpools enlige mål, men det var nok ikke den afsked, han havde ønsket sig.
Manchester City – Wigan 1-0 Manchester City, 2013
Wigan rykkede ned fra Premier League den sæson, men stemplede ud ved at vinde FA Cup-finalen over et Manchester City-hold, som selvfølgelig stillede i stærkeste opstilling.
De kunne dog ikke bryde nedrykkerne ned, og Ben Watson sikrede i stedet Wigan sejren i overtiden med et hovedstødsmål.
Manchester United – MK Dons 4-0 Manchester United, 2014
6-1 nederlaget til Manchester City på Old Trafford gjorde ondt, men den største ydmygelse går stadig til nederlaget mod MK Dons i League Cuppen.
Louis Van Gaal stillede med et uvant og uprøvet mandskab, men det var ingen undskyldning for ydmygelsen til Will Grigg, der var on fire, og en ung 18-årig Dele Alli, som skabte sig et navn i netop denne kamp.
Tottenham – Tottenham 2-7 Bayern München, 2019
Det er ikke lang tid siden, at Tottenham blev totalt overrendt på eget græs af de tyske mestre, som rev Spurs fra hinanden i anden halvleg, mens hele verden så til.
Værre blev det af, at Serge Gnabry – en tidligere Arsenal-spiller – havde sit livs aften og scorede hele fire gange.