Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

McTominay: Alle United-spillerne elsker Solskjær

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.12.2019 Kl. 18:00
Ole Gunnar Solskjær har stadig støtte fra hele truppen, påstår Scott McTominay.

Efter onsdagens overbevisende sejr over Tottenham er al kritikken af Ole Gunnar Solskjærs kunnen og evner som Manchester United-træner midlertidigt forsvundet.

Der har ellers været rigeligt med negativ omtale af nordmanden, som har stået i spidsen for The Red Devils' værste sæsonstart i 32 år.

Derfor var der også rygter om en fyring inden sejren over Tottenham, og der er ingen tvivl om, at den slags historier lynhurtigt kan vende tilbage.

Men en spiller som Scott McTominay lader sig ikke påvirke af det, og han og resten af truppen vil gøre alt for, at Solskjær ikke kommer i farezonen.

– Det er vores pligt som spillere at gå ud og gøre vores bedste for ham, og forhåbentligt kan vi præstere, for vi elsker ham. Hele gruppen elsker ham, siger skotten til MUTV.

– Vi kan forhåbentligt begynde at præstere.  En del af de points, vi er gået glip af denne sæson, skyldes, at vi præsterede under niveau, så nu gælder det om at presse fremad i den rigtige retning.

 

Annonce