Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerat: Salah og Mané afleverer ikke bolden meget til os

Af Morten Bruun Jørgensen
04.12.2019 Kl. 14:53
Alex Oxlade-Chamberlain stikker nu lidt til to af sine prominente holdkammerater, der beskyldes for ikke at aflevere bolden så meget.

Tidligere på sæsonen var det pludselig et diskussionsemne, at Sadio Mané og Mohamed Salah ikke så ud til at være de bedste venner på grønsværen.

De to Liverpool-stjerner virkede egoistiske og så ud til at søge egen chance frem for at spille hinanden bedre. Efterfølgende har de begge været ude at mane snakken til jorden.

Men nu kan Alex Oxlade-Chamberlain fortælle, at de to offensive profiler ofte har mere travlt med at afslutte end med at aflevere bolden – både til hinanden og de øvrige holdkammerater.

– Noget Sadio og Mo har til fælles er, ar de ikke afleverer bolden meget. Det vil være det primære – de kan godt lide at skyde meget, siger midtbanespilleren ifølge talkSPORT.

Der er dog næppe dårlig stemning på Liverpool-holdet for tiden, selvom Sadio Mané og Mohamed Salah gerne søger egen chance. For the Reds har endnu ikke tabt i Premier League, og de to stjerner er noteret for henholdsvis otte og seks scoringer.

Annonce