Lampard: Latterlige mål kostede dyrt
Everton kæmpede sig til en imponerende 3-1-sejr over et vakkelvorent Chelsea-mandskab, hvis defensiv var blottet gennem hele kampen.
Præstationen efterlod Lampard & Co. rasende, og manageren var efter kampen heller ikke tilfreds med sit hold.
– Latterlige mål kostede os sejren. Alle målene sådan set. Ved det første mål vidste vi, at Richarlison er god i luften.
– De andre to var bare virkelig dårligt forsvarsspil af os. Det så ud til, vi kom tilbage ved 2-1, men vi kan ikke give mål væk så let.
Nederlaget medvirkede til, at Leicester nu kan tage endnu et skridt mod top fire, mens Chelsea – ligesom mod West Ham – satte vigtige point til i kampen om top fire.
Defensiven så haltende ud gennem kampen, og danske Andreas Christensen spillede heller ikke sin flotteste kamp i den blå trøje.