Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrards fætter er lykkelig for første sæson i Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
26.04.2019 Kl. 13:39
Bobby Duncan er lykkelig for sin første sæson i Liverpool, og han er glad for, at det lykkedes med at skifte til Merseyside-klubben.

Torsdag aften blev FA Youth Cuppen afgjort efter straffesparkskonkurrence, og her var det Liverpool, der tog en sejr på 5-3 mod Manchester City.

Det var en god hævn for Bobby Duncan, der kom til Liverpool fra netop Manchester City efter en turbulent periode i den engelske storklub, men nu glæder han sig over, at være kommet godt i gang hos Liverpool.

– Jeg var ude det meste af et år for at vente på at skifte til min barndomsklub, og det var nogle hårde tider at komme gennem. City holdt min registrering tilbage, og jeg kunne ikke gøre noget. Der var andre klubber, der ville have mig, men jeg ville kun skifte til Liverpool.

– Det kunne ikke være gået bedre for at være ærlig. Vi er i titelræset i ligaen, vi har lige vundet Youth Cuppen, fortæller Bobby Duncan, som er Steven Gerrards fætter, til London Evening Standard.

Annonce