Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær udelukker at bænke David de Gea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2019 Kl. 09:35
Spanierens position som førstemålmand i Manchester United er sikker, understreger Ole Gunnar Solskjær.

Ole Gunnar Solskjær har ingen intentioner om at bænke David de Gea, men nordmanden advarer målmanden mod at bruge sin usikre kontraktsituation som undskyldning for sine svingende præstationer.

–  Nej, jeg kunne slet ikke finde på at bænke ham, for jeg stoler på David,  og set med mine øjne er han den bedste spiller, United har haft gennem de seneste seks eller syv år,  sagde Solskjær til dagens pressemøde.

– Han har været helt og aldeles enestående,  men har en svær periode, ligesom alle andre fodboldspillere oplever.  Han skal nok klare sig.

Manchester United har længe forsøgt at få spanieren til at forlænge sin kontrakt, men hidtil uden held.  Det har fået flere medier til at spekulere i, at De Geas formdyk skyldes usikkerheden over sin fremtid.

Solskjær føler dog ikke, at stilstanden i kontrakforhandlingerne må påvirke målmandens form.

– Det er noget, man bliver nødt til at kunne håndtere som fodboldspiller. Det er en situation, og David møder på træningsbanen hver dag og gør, som han skal, sagde Solskjær.

Annonce