Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Mourinho får lov til at være med på sidelinjen mod Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
19.10.2018 Kl. 13:35
Det engelske fodboldforbund har givet tilladelse til, at José Mourinho får længere tid til at svare på sigtelsen om upassende adfærd.

Tidligere på ugen kom det frem, at det engelske fodboldforbund havde sigtet José Mourinho for upassende adfærd efter Premier League-kampen mod Newcastle i starten af oktober, og oprindeligt havde Manchester United-manageren fået en deadline for at svare på sigtelsen fredag aften klokken 19.00.

Det har han dog nu fået lov til at udskyde, og derfor er det også helt sikkert, at han får lov til at være med på sidelinjen, når Manchester United lørdag eftermiddag møder Chelsea på Stamford Bridge.

Det skriver the Independent.

Potentielt set kan José Mourinho risikere at blive straffet med en karantæne fra sidelinjen for sit udbrud mod et TV-kamera efter kampen mod Newcastle, og det kunne allerede være sket mod Chelsea, men sagen er nu blevet udskudt.

Derfor er den portugisiske manager også at finde på sidelinjen, når han is it fjerde forsøg på Stamford Bridge skal forsøge at tage en sejr mod sin tidligere klub. De første tre kampe på Chelseas stadion som Manchester United-manager er endt med nederlag.

Annonce