Klopp om Simeone-episode: Jeg er utilfreds med mig selv
Der var drama for alle pengene i gårsdagens kamp mellem Atletico Madrid og Liverpool.
Liverpool endte med at tage alle tre point og fører nu gruppen.
Efter slutfløjtet viste Jürgen Klopp utilfredshed, da Diego Simeone løb ind i omklædningsrummet uden at give hånden til Liverpool-manageren.
Nu fortæller tyskeren, at alt er okay, og han faktisk ikke er tilfreds med sin egen reaktion ved episoden.
– Jeg ville have givet ham hånden, men han løb ud. Jeg kunne have vendt om, men jeg var også i mine følelser på det tidspunkt, siger Jürgen Klopp ifølge BBC.
– Jeg synes ikke, han gjorde noget forkert. Jeg er heller ikke selv glad for min reation på det. Næste gang vi ser hinanden, vil vi uden tvivl give hinanden hånden.
– Der er intet galt mellem os. Vi snakkede ikke engang til hinanden under kampen. Vi var egentlig meget rolige i mange situationer i en meget intens kamp, lyder det fra Jürgen Klopp.