Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dropper Arsenal-komet: Aston Villa er klar med 260 millioner for Bundesliga-profil

Af Jeppe Augustsen
21.07.2021 Kl. 12:08
Aston Villa har droppet jagten på Emile Smith Rowe og går nu efter Leon Bailey.

Aston Villa har agivet flere bud på Emile Smith Rowe, men Arsenal nægter at sælge ham, og han forventes også at skrive under på en ny kontrakt.

Derfor ser Aston Villa andre veje, og den danske Johan Lange, der er sportsdirektør i Aston Villa, ser nu mod Bundesligaen.

Adskillige medier – heriblandt Birmingham Live, Daily Mail og talkSPORT – melder i dag, at de intensiverer jagten på Leon Bailey fra Leverkusen.

Ifølge talkSPORT er Aston Villa klar til at betale £30 millioner, der svarer til små 260 millioner kroner, for den 23-årige kantspiller, som også skulle være meget opsat på et skifte til Villa Park.

Leon Bailey skiftede til Leverkusen i 2017, hvor han i dag står noteret for 39 mål og 26 assists i 156 kampe. 

Annonce