Legende advarer: Hold jer fra Vestergaard!
Der er intet som gode råd fra gamle koryfæer, og selvom de ikke bad om et, får Tottenham alligevel leveret et ganske gratis: Hold jer fra Jannik Vestergaard!
Det siger Tottenham-klublegenden Graham Roberts til podcasten Football Fancast.
Rådet fra Roberts kommer efter længere tids rygter om at Tottenham kunne finde på at hente den danske midtstopper i Southampton.
– Han er ikke bedre end dem vi har i forvejen. Du ønsker jo at gå efter nogen der er bedre end det du har, siger Roberts og fortsætter.
– Jeg mener ikke at Vestergaard er top-notch, så hvis jeg manager, ville jeg sige at han ikke var noget for mig.
Vestergaard er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med Saints, der meget gerne vil forlænge med spilleren.
Tottenham har stadig danskeren på radaren – også selvom en klublegende advarer mod et køb.