Liverpool kan få revanche mod Aston Villas "børn"
Inden for de seneste par uger har flere klubber været ramt af corona-udbrud i spillertruppen, og nu er det Aston Villas tur.
Torsdag kunne klubben melde ud, at en stor del af spillere og stab er blevet testet positive for Covid-19. Derfor er hele førsteholdet gået i selvisolation.
I aften skal de møde Liverpool, der kan revanchere sig efter 2-7-nederlaget til Aston Villa tidligere på sæsonen, men flere medier – heriblandt Daily Telegraph – melder nu, at Liverpool kommer til at møde Aston Villas "børn".
U23-manager, Mark Delaney, skal stå i spidsen for mandskabet i aften, og her han vil bruge spillere fra U23- og U18- holdet, som alle er blevet testet forud for kampen.
Resultaterne for disse tests forventes at komme denne fredag morgen, og herefter vil Mark Delaney udtage sin trup.