Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedst betalte i Chelsea: Så meget kommer Werner faktisk til at tjene

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.06.2020 Kl. 19:17
Sport Bild erfarer, at Timo Werner kommer til at tjene omkring €15,5 millioner før skat i Chelsea.

Timo Werner skifter til Chelsea for €53 millioner, og flere engelske medier har lagt op til, at han årligt får en løn på omkring €10 millioner – svarende til cirka 75 millioner kroner.

Men faktisk er lønnen markant højere, og den 24-årige tysker bliver klubbens bedst betalte spiller.  Det påstår Sport Bild.

For Leipzig-stjernen kommer til at få en grundløn på €15,5 millioner hvert år.  Det svarer til knap 115 millioner kroner og gør ham til en af de bedst betalte tyske spillere i verden.

Derudover lovede Chelsea også et engangsbeløb på €11 millioner, så snart han satte sin signatur på sin femårige kontrakt.

Fordeler du det beløb over hans femårige kontrakt, får han pludseligt €17,7 millioner i løn årligt, og det skulle ifølge Sport Bild være nok til, at angriberen bliver The Blues' bedst betalte spiller.

 

Annonce