Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så 1.076 kampe i træk: Inkarneret engelsk fodboldfan død af Covid-19

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2020 Kl. 12:22
Covid-19 har kostet livet for en særdeles passioneret fan af Charlton.

En af de måske mest inkarnerede fodboldfans i England er død.

Seb Lewis blev smittet af coronavirus, og han formåede ikke at klare sygdommen, der tog livet af den 38-årige Charlton-fan.

Den engelske fodboldklub skriver på sin Twitter-profil, at klubben er ødelagt af nyheden om tilhængerens død, der ifølge the Mirror er forårsaget af Covid-19.

I løbet af sin levetid var Seb Lewis en af de mest passionerede Charlton-tilhængere, og han nåede op på se 1.076 Charlton-kampe i træk, inden coronavirussen satte al fodbold i England på pause og endte med at koste englænderen livet.

Efterfølgende er det strømmet ind med kondolencer til Seb Lewis’ venner og familie.

Annonce