Solskjær: De store navne vil stadig spille for os
Manchester United er de største og bedste i verden, sagde Ole Gunnar Solskjær på dagens pressemøde forud for torsdagens opgør mod AZ Alkmaar.
Selvom klubben er i en opbygningsfase, mener Solskjær, at klubben stadig er attraktiv for de bedste spillere i fodboldens verden.
Om situationen sagde Solskjær:
– Agenter vil måske ikke have dem til det, men spillere vil komme her. Jeg snakker ikke med for mange agenter. United er de største og de bedste i verden, og jeg er sikker på, at der er mange spillere, der vil være med i vores opbygning, sagde manageren.
Solskjær vil muligvis bruge penge i januar, men det forbliver uvist, om han vil få midlerne til det af klubben.
Et navn, der figurerer dagligt i den engelske presse er Erling Håland, der ikke er til at komme udenom, når man taler om Uniteds mulighed for at styrke offensiven.