Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City må undvære midtbaneprofil mod Liverpool

Af Pelle Rigtrup
04.11.2019 Kl. 07:55
Pep Guardiola forventer ikke, at David Silva når at blive klar til topopgøret mod Liverpool.

Der venter et brag af et opgør, når topholdene Liverpool og Manchester City i næste spillerunde krydser klinger på Anfield, men desværre for udeholdet må de undvære en af deres mest erfarne spillere. 

I weekendens opgør mod Southampton pådrog David Silva sig nemlig en skade, og Pep Guardiola regner ikke med at have ham til rådighed mod Liverpool: 

– Jeg tror ikke, at han bliver klar til kampen. Jeg har ikke snakket med lægen endnu, men når han ikke kan spille videre på grund af muskelproblemer, er der noget galt, og det plejer at tage 10-12 dage at komme sig over, udtaler Guardiola til klubbens officielle hjemmeside. 

Guardiola må dermed sætte sin lid til andre spillere i topopgøret mod Liverpool, der har et forspring på seks point. 

33-årige Silva har spillet samtlige kampe for Manchester City i Premier League i denne sæson. 

Annonce