Levy om Eriksen: Man kan ikke tvinge en spiller til at forlænge
Daniel Levy talte mandag til et møde med Tottenham Supporters' Trust, og her antydede bestyrelsesformanden, at en række profiler formentligt forlader klubben på en fri transfer næste sommer.
Christian Eriksen, Jan Vertonghen og Toby Alderweireld har alle kontraktudløb efter denne sæson og kan dermed gøre det, medmindre de bliver solgt forinden i vintertransfervinduet.
– Det er ikke uligt at få alle til at forlænge, hvis de ikke ønsker det. Visse spillere har været i Tottenham i lang tid og ønsker at jagte mulighederne hos en anden klub, udtalte Daniel Levy ifølge Daily Mirror.
Klubbestyreren fortalte i samme ombæring, at man forsøgte at sælge en række spillere denne sommer uden held.
– I 90 procent af tilfældene kunne en køber ikke findes til en spiller, eller også ønskede spilleren ikke at skifte til den klub, som tilkendegav interesse i at købe dem, fortalte Levy.