Skadesproblemer: Citys næste forsvarer er i Barcelona
Josep Guardiola ser ud til at have et forsvarsproblem.
Mens hans Manchester City-hold nærmest scorer efter behag, ser det anderledes skidt ud nede bagi. Forsvarspilleren Aymeric Laporte er netop blevet opereret i knæet og er sandsynligvis ude i lang tid. Også John Stones er tvivlsom på grund af skadesproblemer, og Vincent Kompany stoppede jo i klubben i sommer. Det betyder, at der kun er Nicolas Otamendi tilbage til at klare ærterne i midterforsvaret.
Fernandinho er allerede blevet nævnt som en mulighed, selvom han er midtbanespiller, men det, Manchester City i virkeligheden skal koncentrere sig om, er at hente Samuel Umtiti i Barcelona til januar. Det mener i hvert fald mediet Soccer Souls.
Umtiti fik kun 14 ligakampe i sidste sæson for de catalanske giganter, da han var skadet og ude af form. Det har gjort, at franskmanden er endt efter Gerard Pique og Clement Lenglet i hierakiet på Camp Nou.
Samuel Umtiti har endnu ikke spillet for Barcelona i denne sæson, og hvis ikke hans situation bliver bedre, kan han meget vel være tilgængelig for City på transfermarkedet til vinter.