Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-legenden Nicky Butt arresteret for vold mod kvinde

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2019 Kl. 07:00
Daily Telegraph skriver onsdag, at Nicky Butt er blevet arresteret efter mistanke om vold mod en unavngiven kvinde.

Den forhenværende Manchester United-spiller Nicky Butt, der i dag er ansvarlig for klubbens talentakademi, er er blevet arresteret for mistanke om at have overfaldet en endnu ukendt kvinde.

Det skriver Daily Telegraph.

Butt tilbragte tirsdag aften i politiets varetægt,  efter politiet havde måttet rykke ud til ex-spillerens hjem få timer før Manchester Uniteds kamp mod Barcelona.

Der er endnu ingen detaljer om, hvem kvinden, der angiveligt blev udsat for vold, er,  men ifølge politiet havde det formodede offer fået et lille knivsnit i hånden, som dog ikke påkrævede behandling.

En talsperson fra Greater Manchester Police har udtalt følgende om sitationen: 

– Politiet blev tilkaldt omkring klokken 14.00 tirsdag til en rapport om, at en kvinde var blevet overfaldet i et hus på Broadway. En 44-årig mand er blevet arresteret på mistanke om overfald og er fortsat i varetægt.

Manchester United har ikke kommenteret situationen, men ifølge The Telegraph skulle episoden have skabt et stort chok på Old Trafford, hvor Butt er en ekstremt vellidt og højtrespekteret figur.

 

Annonce